Ryghold
Ryghold henvender sig til dig der har haft rygsmerter igennem kortere eller længere tid. Det kan være smerter i ryg/nakke med eller uden udstrålende smerter i ben og arme. Holdet henvender sig også til dig der er i mindre god træningstilstand og ønsker at forbedre denne. Tidligere operationer eller kroniske rygdiagnoser er ingen hindring!
Træningen består af stabilitets- og styrketræning for mave, ryg og bækkenbundsmuskulatur som det primære. Der arbejdes også med balance og smidighed.
Undervisningen foregår på måtte/stor bold og holdene er små, så der er mulighed for at tage individuelle hensyn.
Tirsdag kl. 09.30 – 10.30 og 16.00 – 17.00