Efterfødselstræning

Efterfødselstræning

Efter graviditet og fødsel, er det ikke kun mavemusklerne, der skal strammes op. Hele kroppen skal genvinde den gode og hensigtsmæssige holdning og kropsbevidstheden skal atter arbejdes ind i kroppen.
Kom og mød andre mødre og deres babyer. Mens du træner kan børnene lege og hygge sig. Der er elevator op til træningssalen og vi har et ekstra rum til barnevognen, hvis dit barn skal sove mens du træner.

Efterfødselstræning kan påbegyndes 8 uger efter fødslen, 12 uger efter kejsersnit.
Træningen vil bestå af stabiliserende styrke og udholdenhedsøvelser for ryg, mave, arme og ben. Samtidig vil vi lave en grundig optræning af bækkenbundens muskler, som både udføres liggende, siddende og i forskellige bevægelser.

Undervejs i træningen tager vi relevante emner op, som f.eks. ammestillinger, bækkenbunden, motorisk inspiration til barnet og babymassage.